Børnenes Grundlovsdag

Fællesskabsdag på Naldtang

Op til Grundlovsdag afholder vi et stort arrangement på Naldtang for alle førskolebørn fra vores medlemsinstitutioner. Det er en fællesskabsdag, med fokus på børnenes ret til at være en del af et fællesskab og øve indflydelse på det man er sammen om – derfor kalder vi den Børnenes Grundlovsdag. Det som vi f.eks. har lavet er:

🧘‍♀️ Børneyoga – hvor børnene vælger historie med øvelser til
🧱 Leg med ler – hvor børnene former dyr de kunne ønske sig hvis de havde en bondegård
🎖️ Lav din egen rettighedsbadge – med børnenes egen tegning eller navn
🧪 Lav en superkraft-mixtur – hvor børnenes bestemmer sin egen superkraft!
🤝 Fællesskabslege – hvor børnene vælger den leg de helst vil lege blandt flere mulige forslag
🔥 Bål og bid – børnene rister skumfiduser og vælger selv hvornår de er klar til at blive spist

Op til dagen på Naldtang bliver der i institutionerne lavet rettighedsbaserede aktiviteter – nogle inspireret og understøttet af FDDB andre som det pædagogiske personale finder på sammen med børnene. Derudover øver vi os alle sammen på at synge Rettighedssangen og mange børn kan den uden ad, når vi mødes til Børnenes Grundlovsdag.